
Vores Cosmos i Viby
Cosmos er dit lokale kulturhus i Viby – her kan du deltage, være kreativ, mødes med andre og få hjælp i Borgerservice.
Cosmos i Viby er et åbent kulturhus, hvor du kan være med.
Deltag i koncerter, oplæg og kreative workshops. Lav musik, kunst eller video i værkstederne, fordyb dig i litteratur eller lokalhistorie, og læs og leg sammen med dine børn i biblioteket.
Du kan også låne lokaler til egne aktiviteter – eller bare nyde en kop kaffe og kage i caféen.
Her handler det om fællesskab og nye oplevelser. Cosmos drives i samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne og KulturCosmos.