Kommunaldirektøren i Roskilde Kommune fritaget fra tjeneste
Økonomiudvalget i Roskilde Kommune har på udvalgsmødet den 3. december 2025 besluttet at indstille til byrådet, at kommunens kommunaldirektør Henrik Kolind fritages fra tjeneste.
NyhedHenrik Kolind har siden 2006 været kommunaldirektør i Roskilde Kommune og haft det administrative ledelsesansvar for en organisation, som i dag tæller over 7.500 medarbejdere.
Blandt de store ansvarsområder har været at sikre en stærk kurs for kommunen på tværs af store omstillinger, såsom Kommunalreformen i 2007, og omsætte skiftende byråds politiske visioner til konkrete handlinger i organisationen.
Økonomiudvalget takker for den store indsats.
Sagen bliver behandlet på byrådsmødet den 10. december 2025. Der kommer ikke yderligere kommentarer før efter byrådsmødet er afholdt.