
Havebyen midt i bydelen
Nyt samlet sundheds/kvarterhus, rækkehuse og almene ældreboliger omkring den nye Haveplads. Havebyen bliver hele bydelens nye midtpunkt.

I centerområdet for Æblehaven og Rønnebærparken udvikles den nye Havebyen med nyt sundheds-/kvarterhus, private rækkehuse og almene ældreboliger omkring Havepladsen. Her kan man hjælpe til i nyttehaverne, møde sine naboer eller bare nyde en kop kaffe på torvet. Det handler om at føle sig hjemme – også selvom man ikke har et ærinde.
Målet med Havebyen er at samle bydelen syd for Holbækvej og skabe et socialt samlingspunkt for lokale borgere og besøgende.
Et godt socialt fællesskab er også med til at styrke sundheden i boligområdet. Derfor gør vi det nye sundheds- og kvarterhus "Havehuset" til et naturligt mødested, hvor der dufter der mere af kaffe end af klinik, og der vil kun være få skridt fra et besøg i sundhedsklinikken til fællesmiddagen. Huset bygger på et styrket samspil mellem kommunale sundhedsindsatser, frivillige fællesskaber og hverdagslivet i området.

Havehuset - det nye sundheds/kvarterhus
Havehuset bliver bydelens nye Sundheds/kvarterhus, hvor beboeraktiviteter, arrangementer og sundhedstilbud skal styrke fællesskabet og sundheden i området

Almene ældreboliger
Havebyen kommer til at indeholde 36 nye almene ældreboliger til beboerne i bygningen Æblehaven, der rives ned som del af Byens Haver
