Flor af forårsblomster i Boserup Stævningsskov
Foto © Boserup Stævningslaug

Stævningsskoven i Boserup

I den fredede stævningsskov er man ikke bange for at hugge og save i træerne. Det har ligefrem en gavnlig effekt på biodiversiteten, og får sommerfugle og forårsblomster til at trives.

Kendt for sine mange forårsblomster

At stævne betyder at man fælder træerne nær jorden, hvorefter nye skud igen kan skyde fra stammen og vokse op til nye stammer - og det er lige netop hvad man gør i Boserup Stævningsskov.

Besøger man stævningsskoven på en kold novemberdag, skal man nok være meget heldig, for at opleve mere liv end blot nogle svampe, i færd med at gnaske døde træstubbe i sig. Men det skal man ikke lade sig narre af... 

Allerede nu kan man begynde at se effekter af stævningen, der skaber en mere forskelligartet skov med levesteder til endnu flere arter. 

På en forårsdag til gengæld, vil man blive mødt af et tæppe af smukke forårsblomster. Stævningen giver nemlig lys til skovbunden, som får blomsterne til at trives. 

Stævningen giver et boost til forårsblomsterne. Du kan tydeligt se forskel i blomsterfloret i den lysåbne stævningsskov og de mørkere dele af skoven.

  • Stævningsskoven giver læ og lys til sommerfugle. Her ses to Kejserkåber der parrer sig.
    Stævningsskoven giver læ og lys til sommerfugle. Her ses to Kejserkåber der parrer sig.
  • Stævningsskoven giver lys til forårsblomsterne
    Stævningsskoven giver lys til forårsblomsterne
  • Dødt ved i stævningsskov skaber levesteder for forskellige svampe
    Dødt ved i stævningsskov skaber levesteder for forskellige svampe
1 / 3
Stævningsskoven giver læ og lys til sommerfugle, og skaber gode forhold for planter, som de får nektar fra og lægger deres æg på. Her ses to Kejserkåber i færd med at parre sig.
Fotografi © Søren Rosenberg
Ved stævningsdrift fælder man med års mellemrum træer nær roden, eller blot i en tilpas arbejdshøjde. Det giver mere lys til underskoven. Her ses hvordan forårsblomster, som anemoner og lærkesporer, nyder godt af det ekstra lys.
Dødt ved i stævningsskoven skaber levesteder for forskellige svampe og insekter.

Sjældne sommerfugle trives  

Stævningsskoven er god for dagsommerfuglene, da den giver lys og læ. Der er da også en god chance for at møde et par halvsjældne sommerfugle, som flyver rundt i området om sommeren.

De voksne sommerfugle får deres føde fra nektar, som de kan finde på mange forskellige blomstrende planter. Deres larver derimod spiser blade, og kan være meget kræsne - de er hvad man på biologisprog kalder 'specialister'. Når en sommerfugl lægger sine æg, placerer den dem direkte oveni i larvens kommende madpakke.   

Og kræsne larver, har lige netop 3 af de sommerfugle der findes i stævningsskoven - det er Kejserkåbe, Hvid Admiral, og den lille sommerfugl med det spøjse navn 'Det Hvide W'. MEN i stævningsskoven, findes de planter og træer de skal bruge, for at sikre larvernes føde, og dermed de fremtidige generationer af sommerfugle.  

Kejserkåbens larve vil kun spise blade fra violer, og larverne af den noget mere sjældne Hvid Admiral foretrækker Dunet Gedeblad og Kaprifolium. ’Det Hvide W’s larver spiser kun blade fra elmetræer. 

Boserup Stævningsskov er formentlig et af de steder på Sjælland, hvor man kan finde flest individer af sommerfuglearten Det Hvide W.

  • Sommerfuglen Det Hvide W's larver spiser kun blade fra elmetræer. Elmetræer er karakteristiske for netop Boserup Stævningsskov.
    Sommerfuglen Det Hvide W's larver spiser kun blade fra elmetræer. Elmetræer er karakteristiske for netop Boserup Stævningsskov.
  • Kejserkåbens larve vil kun spise blade fra violer.
    Kejserkåbens larve vil kun spise blade fra violer.
1 / 2
Sommerfuglen Det Hvide W's larver spiser kun blade fra elmetræer. Elmetræer, sammen med ask og hassel, er karakteristiske for netop Boserup Stævningsskov. Derfor er det formentlig et af de steder på Sjælland, hvor man kan finde flest individer af arten Det Hvide W.
Fotografi © Søren Rosenberg
Kejserkåben er tvunget til at lægge sine æg på violer, hvis den vil sikre at dens gener bliver videreført. Kejserkåbelarven spiser nemlig kun blade fra violer. Violerne har heldigvis gode forhold i den stævnede skov.
Fotografi © Søren Rosenberg

Snoge-komsammen 

Andre dyr nyder formentlig også godt af forholdene i den lysåbne skov - f.eks. snogen. Skovgæster har tidligere været heldige at opleve det mærkværdige syn af en masse snoge, der lå og solede sig på grengærderne. Snogene kan måske også have brugt hegnene til mere end blot at få varmen - snoge yngler nemlig i dødt organisk materiale. 

Snoge ved Boserup Skov

snoge
Fotografi © Morten Vincents

Menneskerne bag

Frivillige fra Boserup Stævningslaug klipper, saver og hugger flittigt i træerne, på et udvalgt stykke af stævningsskoven, på de 2 årlige stævningsdage. Arbejdsdagene indeholder en god blanding af fysisk arbejde, hygge og ny læring om stævningsskovens udvikling. I gamle dage var det bønderne der stævnede træer i skoven til brænde, hegn og meget mere. I dag stævnes der for at bevare stedets særlige kulturhistorie, og for at skabe bedre vilkår for biodiversiteten i skoven.    

Tidligere har Teknisk Skole hjulpet Naturstyrelsen med at pleje stævningsskoven, men i 2018 oprettede man Boserup Stævningslaug som har overtaget arbejdet fra Teknisk Skole. Til tider får de en hjælpende hånd af Skovhjælperne fx med at sætte stolper i jorden til grenhegn. Hvert år stævner de et nyt stykke skov, og det gamle får lov til langsomt at gro til igen. Når cirklen er sluttet i 2038 starter det hele forfra.  

  • Frivillige fra Boserup Stævningslaug i fuld sving med arbejdet
    Frivillige fra Boserup Stævningslaug i fuld sving med arbejdet
  • Grenhegn eller "gærdsel" bliver der også bygget!
    Grenhegn eller "gærdsel" bliver der også bygget!
  • De smukke forårsblomster vidner om, at arbejdet med at stævne skoven betaler sig.
    De smukke forårsblomster vidner om, at arbejdet med at stævne skoven betaler sig.
  • Saven er et flittigt brugt redskab i stævningsskoven.
    Saven er et flittigt brugt redskab i stævningsskoven.
1 / 4
Naturplejen udføres af frivillige kræfter fra Boserup Stævningslaug, i samarbejde med Naturstyrelsen - og med alle, der har lyst til at prøve. Her ses de frivillige i fuld sving med at save, hugge, klippe og slæbe.
Grengærder bliver der også bygget! Skovhjælperne har hjulpet med at gøre klar til grengærderne, ved at sætte stolper i jorden.
De smukke forårsblomster vidner om, at de frivilliges arbejde med at stævne skoven betaler sig.
Saven er et flittigt brugt redskab i stævningsskoven. Her saves tæt ved jorden, hvorfra træet får lov til at skyde på ny igen.

Eksperimenter

Stævningsskoven er også et sted, hvor der er plads til at eksperimentere med hvilke forskellige typer af naturpleje, der bedst gavner biodiversiteten.

Der eksperimenteres bl.a. med at ringbarke forskellige træer, hvor man fjerner en del af barken i en ring rundt om stammen, som får træet til at gå ud.

Formålet er at bekæmpe aggressivt spredende ahorntræer, der er ødelæggende for skovens biodiversitet, og for at skabe opretstående, døde træer, som kan blive et levested for insekter og svampe. Stående dødt ved er virkelig en mangelvare i Danmark.  

Vær med!

Både børn og voksne kan være med når der er arbejdsdag i stævningsskoven den 1. søndag i november og 1. søndag i februar. Hold øje med Stævningslaugets spændende aktiviteter:

#ALLE TIDERS ROSKILDE