Kørsel til genoptræning
Du skal selv klare transporten til og fra træningsstedet, hvis du er i stand til det. F.eks. i bil, med Flextur, med offentlige transportmidler eller gående.
Hvis du ikke er i stand til at klare transporten på egen hånd, kan vi tilbyde dig kørsel til og fra træningsstedet. Det er træningsstedet, der bestiller kørslen.
Det er DitoBus Servicetrafik, der kører for Træningsafsnittet. Du skal være klar til at blive hentet fem kvarter før træningsstart. Du vil blive kørt hjem igen inden for fem kvarter efter din træning er afsluttet.
Kørsel til genoptræning
Hvis du har en genoptræningsplan fra sygehuset
Du kan få kørsel til genoptræning, hvis du ikke selv kan køre eller benytte f.eks. Flextur eller andre offentlige transportmidler. Ring til træningsstedet, som vil bestille kørslen til dig, hvis din fysio- eller ergoterapeut har vurderet, at du er berettiget til det. Kørslen er gratis.
Hvis du selv kan gå ud til kantstenen, skal du selv bestille transport hos Movia.
Hvis du er henvist til træning gennem Myndighedsservice
Din visitator bevilger kørsel til og fra træningsstedet. Der er en egenbetaling.
Hvis du er forhindret i at komme til træning, skal du melde afbud så hurtigt som muligt.
- Du kan melde afbud til DitoBus på telefon 46 49 21 90.
- Har du selv bestilt kørsel med Flextur, skal du melde afbud på telefon 70 26 27 27.
Du kan i nogle tilfælde få refunderet dine udgifter til offentlig transport, hvis du kan tage bus, tog eller Flextur, når du går til genoptræning efter en genoptræningsplan fra sygehuset.
For at få udbetalt godtgørelsen, skal du udfylde blanketten nederst på siden og enten printe din rejseoversigt fra Flextur, eller samle kvitteringer som dokumentation, hver gang du rejser.
Dokumentation sendes til Træningsafsnittet på Digital Post eller på almindeligt brev til Att. sekretærteamet, Træning og Sundhed, Æblehaven 74B, 4000 Roskilde.
Hvis du er pensionist
Er du folkepensionist eller førtidspensionist, kan du få befordringsgodtgørelse, hvis transportudgiften overstiger 49 kr. i alt med det billigste, forsvarlige transportmiddel.
Hvis du ikke er pensionist
Du kan kun få befordringsgodtgørelse, hvis der er over 50 km. til træningsstedet OG din udgift overstiger 116 kr. retur. Det vil kun være relevant, hvis du selv klarer transport med det offentlige til specialiseret genoptræning på f.eks. Slagelse Sygehus.
Taksterne er hentet fra retsinformation.dk.
Du kan i nogle tilfælde få refunderet dine udgifter til kørsel i egen bil, når du går til genoptræning efter en genoptræningsplan fra sygehuset.
For at få udbetalt godtgørelsen, skal du udfylde blanketten her på siden og sende den til Træningsafsnittet på Digital Post eller på almindeligt brev til Att. sekretærteamet, Træning og Sundhed, Æblehaven 74B, 4000 Roskilde
Hvis du er pensionist
Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist, kan du få kørselsgodtgørelse, hvis din udgift overstiger 48 kr. retur svarende til over 21 km. retur mellem din bopæl og træningsstedet.
Hvis du ikke er pensionist
Kan du kun få kørselsgodtgørelse, hvis:
- du ikke kan benytte offentlige transportmidler inkl. Flextur, og din udgift overstiger 113 kr. retur svarende til over 50 km. retur mellem din bopæl og træningsstedet (Kun relevant hvis du bliver kørt til træning i bil af en anden person).
- afstanden er over 50 km. til træningsstedet (kun relevant hvis du kører eller bliver kørt til specialiseret genoptræning på f.eks. Slagelse Sygehus)
Takst for kørsel i egen bil beregnes ud fra Skatterådets takst for befordringsgodtgørelse på 2,23 kr./km. i 2024.
Sygehuset bestiller kørslen
Sygehuset skal sende bestillingen på sikker mail senest hverdagen før inden kl. 12.00 til sekretæren i Træning og Sundhed på tsopgaversekr@roskilde.dk
Hvis du er pensionist
Du kan få kørsel eller kørselsgodtgørelse gennem kommunen, hvis du går til genoptræning på sygehuset, og du er pensionist (folkepensionist eller førtidspensionist).
Hvis du ikke er pensionist
Du kan få kørsel eller kørselsgodtgørelse, hvis du ikke kan transportere dig selv til sygehuset, eller hvis afstanden til sygehuset er over 50 km.
Lægeundersøgelser
Hvis du skal køres til behandling, undersøgelser eller kontrol på sygehuset, skal sygehuset bestille kørslen hos regionens kørselskontor i Slagelse, Telefon: 70 15 35 15.
Hvis du har valgt at benytte dig af ordningen om frit valg til en anden kommune eller til en privatleverandør, så har du ikke ret til kørsel.
Du har ret til kørselsgodtgørelse svarende til det, du ville have fået, hvis du havde valgt at modtage din genoptræning hos Roskilde Kommunes træningsafsnit.
Læs de øvrige afsnit om befordringsgodtgørelse her på siden.
Flextur og godtgørelse
Kontakt Genoptræningskoordinator
Mandag | 09:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | 09:00 - 12:00 |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | 09:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Til samarbejdspartnere i kommuner og regioner: Send sikker mail til traening@roskilde.dk
Telefon
Mandag | 09:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | 09:00 - 12:00 |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | 09:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Send sikker post
Til samarbejdspartnere i kommuner og regioner: Send sikker mail til traening@roskilde.dk