Mit affald er ikke blevet hentet

Meld et affaldsproblem og bestil nye bioposer. - Får du ikke afhente på grund af din adgangsvej? - Få nye bioposer - Den grønne køkkenspand

Giv os besked, hvis affaldet driller

Fortæl os, hvis dit affald ikke er blevet hentet, eller hvis du oplever andre problemer med afhentning af affald fra din adresse.

Er din affaldsbeholder gået i stykker, skal du også indberette det på denne side.

Renovatøren får direkte besked og forsøger herefter at hjælpe dig hurtigst muligt.

Deler du affaldsbeholdere med dine naboer?

Bor du til leje, i andelsbolig eller i en boligforening, hvor du deler affaldsbeholdere med dine naboer, skal den affaldsansvarlige kontakte Affald og Genbrug direkte på telefon eller mail, hvis beholderne går i stykker, eller hvis affaldet ikke er blevet hentet som planlagt. 

Den affaldsansvarlige er typisk viceværten eller en fra bestyrelsen. 

Har du ikke fået afhentet dit affald, så meld det til os hurtigst muligt – meld det til os senest 3 hverdage efter afhentningen er udeblevet.

Drejer det sig om beholderen til mad/rest med ugetømning, så skal du senest melde den manglende tømning ind 3 hverdage efter afhentningen er udeblevet.

Drejer det sig om farligt affald og tekstil, så skal du senest melde den manglende afhentning ind 3 hverdage efter afhentningen er udeblevet.

Får du ikke hentet på grund af din adgangsvej?

Sådan får du nye bioposer

Bioposerne er gratis, men skal selvfølgelig kun bruges til dit madaffald. Er du ved at løbe tør, kan du få nye poser gratis. Nedenfor kan du læse, hvordan du skal gøre, alt efter hvilken slags bolig du bor i. 

Hvis du bor i hus eller villa

Bind en grøn biopose på din beholder til mad- og restaffald. Så lægger skraldemanden nye poser, når han henter dit affald. 

Hvis du bor i rækkehus eller lejlighed 

Kontakt den affaldsansvarlige, hvor du bor. Det er typisk en medarbejder på ejendomskontoret, hvis du bor i en boligforening. Så sørger han eller hun for, at du får nye poser. 

Er du med i en grundejerforening med fælles affaldsløsning, er det som udgangspunkt formanden, der er den affaldsansvarlige. 

Kan jeg få en ny grøn spand til mit madaffald?

Nej. Som udgangspunkt får hver husstand kun udleveret én grøn spand til madaffaldet. Hvis spanden fx går i stykker eller forsvinder, skal du selv anskaffe dig en ny. 

Hvad gør jeg så?

  • Søg på "spand til madaffald" på Google. Så dukker der et par muligheder op, hvor du kan købe en ny spand. 
  • I mange supermarkeder og byggemarkeder kan du købe en ny spand.
  • Brug en spand fra fx yoghurt eller en anden slags bøtte til at sætte den grønne biopose med madaffald i.

Fakta om de grønne bioposer

#ALLE TIDERS ROSKILDE