Digitalt understøttet genoptræning
I Roskilde Kommune har du mulighed for at modtage hele eller dele af dit genoptræningsforløb digitalt
Når man tænder for app'en, så ligger der alle de øvelser, man skal lave. Det kunne ikke være nemmere
Hvad er digitalt understøttet genoptræning?

Digitalt understøttet genoptræning er din mulighed for at få dit personlige træningsprogram udleveret digitalt via din computer eller via en app på din tablet eller telefon.
Din ergo-/fysioterapeut har mulighed for at følge din træning på afstand og kan se, hvordan det går med den genoptræning, du laver hjemme. Der vil løbende være opfølgninger enten telefonisk eller ved fysisk fremmøde.
App'en har betydet, at jeg har fået det langt bedre, end jeg troede. Det er gået meget hurtigere at komme i omdrejninger, end hvis jeg ikke havde haft den
Digital træning
Det giver én lidt mere frihed, at man ikke hænger i en klokkesnor, at nu skal man være dér til dén tid, og så skal man skynde sig hjem og ud og gå med hunden