Parkmotion på Stændertorvet
Foto © Simon Karlshøj/ Havblaa Media

Sommerliv på Stændertorvet

Kom og oplev Sommerliv på Stændertorvet 2025, hvor der er særligt fokus på at skabe et sommerbyrum uden parkering, som skal kunne rumme det daglige liv, og hvor aktører kan byde ind til glæde for alle.

Billeder fra Sommerliv på Stændertorvet 2025

Dataopsamling for Sommerliv på Stændertorvet 2025

Det er nemt at parkere i Roskilde bymidte

I Roskilde bymidte er der mange muligheder for at parkere.

Her på siden kan du finde overblik over parkeringspladserne og hvilke regler der gælder.

 

Det er nemt at lave aktiviteter på Stændertorvet

  • Kom og vær' med til at skabe liv i bymidten!

    Aktører der gerne vil lave aktiviteter i bymidten skal bare udfylde formularen på Arrangørguiden for at få tilladelse.

    Det er enkelt og der er masser af hjælp at hente. 

    Gå til arrangørguide.roskilde.dk

     

    For at få sin aktivitet med i Sommerliv på Stændertorvet 2025 skal ansøgningen sendes inden den 1. juli 2025.

Indretning af Stændertorvet i 2025

På Stændertorvet indrettes der i juli og august 2025 et grønt centrum, som med blomsterengmåtter, buske, træer, flisbelægning og lyskæder skaber et sommerbyrum med plads til det daglige liv.

Det grønne centrum er tilgængeligt fra alle sider og der er både mulighed for at sidde i kanten, ud mod torvet eller i midten af byrummet. Opholdspladserne varierer i størrelse og nogle er med overdækning.

Tre spejlpavillioner placeres i midten af det grønne centrum og danner rammen om et større opholdsareal, med langborde og plads til leg og bevægelse. Spejlpavillonerne, der er bygget af FGU-elever, fungerer både som et stort legehus, en informationspavillon med diverse informationspjecer og som aktivitetspavillon hvor der stilles forskellige udendørsaktiviteter til rådighed.

I indretningen integreres en stor sandkasse med rig mulighed for sandleg og med balanceelementer i form af træstammer og træstubbe fra Boserup Kilen.

Der etableres en fast scene, der placeres med Domkirken i baggrunden, som er tilgængelig for alle. Bag scenen vil et kastanjehegn bugte sig som en afgrænsning på torvet, samtidig med at udsynet til Palæmuren sikres.

Se plakaten for Sommerliv på Stændertorvet 2025 med nogle af sommerens aktiviteter

Kommende begivenheder på Stændertorvet

Kort om Sommerliv på Stændertorvet

Byrådet har i forbindelse med budgetforliget 2024 og 2025 besluttet, at der i juli og august skal gøres plads til sommerliv på Stændertorvet i 2024 og 2025.

Kontaktperson for sommerliv på Stændertorvet

#ALLE TIDERS ROSKILDE