Kultur- og Integrationspuljen
Kultur- og Integrationspuljen støtter aktiviteter, der fremmer integration og kulturforståelse i Roskilde Kommune. Puljen støtter aktiviteter, der giver bedre integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund
Tilskud fra Kultur- og Integrationspuljen kan søges af foreninger og organisationer m.fl. Ved tildeling af midler fra puljen, lægges der vægt på følgende politisk besluttede kriterier:
- At aktiviteterne bidrager til at skabe netværk, støtte og forståelse for personer, der har oplevet traumatiske hændelser, før de kom til Danmark, og/eller
- At aktiviteterne bidrager til, at borgere, der er nye i Danmark kan forstå og navigere i det danske samfund, og dermed skabe bedre forudsætninger for et liv i Danmark
Udover kriterierne er der også en række betingelser for at kunne få tilskud.
- se betingelser under ’spørgsmål og svar’
Det er besluttet at nedlægge puljen ifm. budget 2027-2030. Der kan således ikke længere ansøges om midler fra puljen.
Ansøgere der har fået tildelt midler til aktiviteter i 2026 aflægger fortsat regnskab og evaluering jf. kriterierne for tildeling.