Få indflydelse: forældrebestyrelser og dialogforum i dagtilbud
Alle dagtilbud skal have en forældrebestyrelse. For Skole- og Børneudvalget er dialogen med dagtilbudsbestyrelserne vigtig i udviklingen af kommunens dagtilbud.
De kommunale daginstitutioner er organiseret i områder med flere afdelinger Områdestrukturen betyder, at der for hvert område er en områdeforældrebestyrelse og for hver afdeling et forældrekontaktudvalg (FKU).
Den kommunale dagpleje er er organiseret som en samlet institution. med en samlet forældrebestyrelse.
Rammerne for forældrebestyrelsernes og forældrekontaktudvalgenes arbejde er fastsat i ”Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelserne i kommunale daginstitutioner i Roskilde Kommune” samt i ”Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje i Roskilde Kommune”.
Du kan se styrelsesvedtægterne nederst på siden her.
Datoer for dialogforum i 2025
Skole- og Børneudvalget holder fælles dialogforum mellem Dagtilbudsforum og Skole, SFO og Klubforum i 2025.
Møderne holdes:
- Onsdag den 7. maj 2025 kl. 17.00 - 19.00
- Torsdag den 13. november 2025 kl. 17.00 - 19.00
Mødet er for forældrerepræsentanter i bestyrelser og forældrekontaktudvalg på skole-, klub- og dagtilbudsområdet.
Nærmere information med invitation og program vil blive sendt ud via lederne på området og vil blive tilgængeligt her på siden forud for møderne.
Fællesmøde for forældrebestyrelser den 7. maj 2025
Skole- og Børneudvalget afholdt et fællesmøde for forældrebestyrelser den 7. maj 2025. På mødet holdt Lene Tanggaard et oplæg på baggrund af analysen udarbejdet af trivselskommissionen.
Læs mere
Dagtilbudsforum - et dialogforum for forældrerepræsentanter
Skole- og Børneudvalget ønsker at have en dialog med forældre om udviklingen af dagtilbudsområdet. Derfor mødes udvalgets medlemmer med forældrerepræsentanter fra kommunens dagtilbud i Dagtilbudsforum to gange om året.
Dagtilbudsforum består af Skole- og Børneudvalgets medlemmer, forældrerepræsentanter fra områdebestyrelserne, forældrekontaktudvalg, dagplejens bestyrelse og bestyrelserne for de selvejende institutioner samt leder- og medarbejderrepræsentanter på dagtilbudsområdet.
Anbefalinger fra Tænketanken for fremtidens forældresamarbejde
Tænketanken for fremtidens forældresamarbejde, som Skole- og Børneudvalget nedsatte i 2022, har nu afsluttet sit arbejde.
Tænketanken har fremsat 3 anbefalinger og to af disse, besluttede Skole- og Børneudvalget den 7. november 2023, at alle dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber skal arbejde videre med lokalt i bestyrelserne.
På Skole- og Børneudvalgets møde med dialogfora for Dagtilbud og Skole/SFO/Klub den 16. november 2023 blev anbefalingerne også drøftet, med fokus på, hvad bestyrelserne har brug for, for at kunne arbejde med anbefalingerne lokalt.
På den baggrund er nedenstående materiale udarbejdet og sendt til dagtilbud, skoler og klubber til brug for den lokale dialog i bestyrelserne om de to anbefalinger.
Materiale til drøftelse af anbefalinger fra Tænketanken for fremtidens forældresamarbejde