Håndtering af høje emotionelle krav i jobbet eller i livet som pårørende
Lær at yde medfølelse over for dig selv og styrk din indre balance, hvis du har høje emotionelle krav i job eller som pårørende.
Hvad går holdet ud på?
Holdet har til formål at træne din evne til at yde medfølelse/compassion over for dig selv. Det henvender sig primært til dig, som har et job med høje emotionelle krav eller oplever udfordringer i livet som pårørende.
Holdet består af emner, som bygger oven på hinanden, hvorfor du som deltager skal starte på holdet ved holdets første eller anden undervisningsgang.
Tid
Torsdage kl. 9.30 - 11.30
Sted
Jobhuset Fønix og Gruppetilbud
Slottet
Bistrup Bakke 5
4000 Roskilde
Læs dette før du tilmelder dig
Holdet er et gratis kommunalt tilbud og kan benyttes af alle borgere i Roskilde Kommune.
Hvis du allerede deltager i et forløb inden for beskæftigelses- eller socialområdet, kan det være en fordel, at holdet indgår som en del af det forløb, du deltager i.
Kontakt din rådgiver, hvis du ønsker, at holdet skal være en del af dit igangværende forløb, eller ønsker råd og vejledning om dette.
Hvis din tilmelding ikke skal tilknyttes et eksisterende kommunalt forløb, som beskrevet ovenfor kan du tilmelde dig direkte nedenfor.