Mestring af livet med OCD
På holdet vil du blive introduceret til forskellige redskaber, som kan hjælpe dig til at mestre livet med OCD bedre.
Hvad går holdet ud på?
Oplever du, at tvangstanker og tvangshandlinger forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil leve? Dette forløb tilbyder et trygt rum, hvor du kan få viden og redskaber til bedre at mestre livet med OCD.
I dette gruppeforløb får du:
- Viden og erfaringsudveksling om tvangstanker og tvangshandlinger.
- Strategier og redskaber, der kan støtte dig i hverdagen med OCD.
- Viden om krop og bevægelse samt fysiske øvelser, som du kan bruge forebyggende, og i situationer, hvor din OCD fylder meget.
- Mulighed for at styrke din tilknytning til arbejdsliv, uddannelse og fællesskaber.
Forløbet består af en kombination af oplæg, fælles drøftelser og praktiske øvelser, hvor vi arbejder med både krop, psyke og hverdagsliv.
Tid: Onsdag kl. 8.30–11.00
Varighed: 8 uger
Sted: Gruppetilbud, Bindesbøll Alle 6, 4000 Roskilde
Læs dette før du tilmelder dig
Holdet er et gratis kommunalt tilbud og kan benyttes af alle borgere i Roskilde Kommune.
Hvis du allerede deltager i et forløb inden for beskæftigelses- eller socialområdet, kan det være en fordel, at holdet indgår som en del af det forløb, du deltager i.
Kontakt din rådgiver, hvis du ønsker, at holdet skal være en del af dit igangværende forløb, eller ønsker råd og vejledning om dette.
Hvis din tilmelding ikke skal tilknyttes et eksisterende kommunalt forløb, som beskrevet ovenfor kan du tilmelde dig direkte nedenfor.
