start på hovedindhold

Mestring af livet med skizofreni og skizotypi

På holdet vil du blive introduceret til forskellige redskaber, som kan hjælpe dig til at mestre livet med skizofreni eller skizotypi bedre.

Hvad går holdet ud på?

Dette gruppeforløb tilbyder et trygt, mindre fællesskab til dig, der lever med skizofreni eller skizotypi. Her kan du få viden, sparring og redskaber, der kan støtte dig i din hverdag.

I dette gruppeforløb får du:

  • Mere viden om skizofreni og skizotypi.
  • Erfaringsudveksling og sparring i gruppen.
  • Introduktion til mestringsstrategier, der kan støtte dig i hverdagen.
  • Mulighed for at styrke din deltagelse i nye relationer, lokale fællesskaber, uddannelse og arbejdsliv.

Forløbet består af en kombination af oplæg og fælles drøftelser samt bevægelse og praktiske øvelser, som løbende bliver tilpasset deltagerne.

Tid: Tirsdag kl. 12.30–14.20

Varighed: 8 uger

Sted: Gruppetilbud, Bindesbøll Alle 6, 4000 Roskilde

Læs dette før du tilmelder dig

Holdet er et gratis kommunalt tilbud og kan benyttes af alle borgere i Roskilde Kommune.

Hvis du allerede deltager i et forløb inden for beskæftigelses- eller socialområdet, kan det være en fordel, at holdet indgår som en del af det forløb, du deltager i. 
Kontakt din rådgiver, hvis du ønsker, at holdet skal være en del af dit igangværende forløb, eller ønsker råd og vejledning om dette.

Hvis din tilmelding ikke skal tilknyttes et eksisterende kommunalt forløb, som beskrevet ovenfor kan du tilmelde dig direkte nedenfor. 

Er du i tvivl om, hvilket hold der er det rigtige for dig?

#ALLE TIDERS ROSKILDE